Attraktioner Malta

Spændende seværdigheder på Malta

Malta er en smuk østat i Middelhavet, der byder på et fantastisk klima og en rig kultur og historie. Derfor er der både smukke strande, flotte udsigter og masser af kultur, du kan opleve, hvis du rejser til Malta. Overvejer du at besøge skønne Malta, så lad dig endelig inspirere af disse spændende seværdigheder, som østaten har at tilbyde.

Besøg den Blå Lagune

På den tredjestørste maltesiske ø Comino er en af de mest besøgte seværdigheder: den smukke og isolerede Blå Lagune. Her er der totalt fred og ro i det smukkeste landskab, der indbyder vandhunde til at lege i det krystalklare vand.

Vandet er perfekt, hvis man elsker at dykke og snorkle, mens de omgivende strande og klipper giver god mulighed for at sole sig efterfølgende.

Du sejler til den isolerede ø med båd, og du kan købe kolde drikke og is fra lokale i små boder.

Tag på marked og besøg paladset i Valletta

I hovedstaden Valletta er der rig mulighed for at suge til sig af den smukke kultur og historie. En af de mest besøgte seværdigheder er den bugnende markedshal Merchants Street. På de to etager kan du finde spændende lokale specialiteter i de mange forskelligartede boder.

Når I er færdige med at prøvesmage spændende madvarer på markedet, kan I bagefter besøge det gamle palads Grandmaster’s Palace, der ligger tæt ved. Her har der både boet guvernører, præsidenter og i dag huser det smukke palads det maltesiske parlament.

Oplev de smukke rum, der stod færdige i 1570, med loftsmalerier, den elegante tronsal og våbensamlinger.

Besøg Skipper Skræk i Popeye Village

En af de oplagte seværdigheder at tage både børn og barnlige sjæle med til er Popeye Village. Byen blev oprindeligt bygget som en filmkulisse til Skipper Skræk-filmene fra 80’erne, og i dag er det en af de mest besøgte steder på Malta. I kan gå rundt i de farvestrålende gader fra filmens univers, møde figurerne og afprøve nogle af de sjove forlystelser i den tilknyttede forlystelsespark.

Gå på opdagelse i den flotte middelalderby Mdina

Vil du opleve en af Maltas smukkeste historiske seværdigheder, så er middelalderbyen Mdina bestemt et besøg værd. Den tidligere hovedstad er rig på historie, og du kan få en fantastisk udsigt fra bymuren, der omkranser den hyggelige by.

De smalle gader fra middelalderen er spændende at gå på opdagelse i, hvor husene er bygget i gule kalksten. Byen er bilfri, men det er intet problem at bevæge sig rundt til fods, som man har gjort siden middelalderen.

rejser malta

Rejser til Malta

Malta byder på kulturelle oplevelser, smukke naturlandskaber og fantastiske badeområder. Står du og familien overfor at planlægge den kommende ferie, er den populære solskinsø i

Alt om Malta