Golden Bay

Golden Bay

Golden Bay

Derfor skal du tage til Golden Bay på Malta

Malta er altid et besøg værd, og hvis du ikke kan få nok af strande og afslapning, er Golden Bay klart et besøg værd. Golden Bay ligger på den nordvestlige del af Malta og meget tæt på den lille landsby Manikata. Den er kendt for sine smukke røde sandstrande og fine klitter.

Hvorfor skal du tage til Golden Bay?

Golden Bay er en skøn sandstrand, og den er lige en tand mere populær end mange af Maltas øvrige strandområder, idet den har en meget længere strækning med sandstrand, ligesom det er meget nemt at komme til og fra stranden. Desuden har den en række skønne faciliteter, herunder for eksempel nogle skønne restauranter, der enten ligger tæt på stranden, eller som ligger helt ned til vandet.

Det er desuden supernemt at komme til Golden Bay, fordi der går busser direkte til området.

Hvad er Golden Bay kendt for?

Golden Bay er mest populær for turister, der gerne vil slikke sol og tage et dyp i det smukke, klare vand. Desuden er der gode muligheder for diverse former for vandsport, så hvis ikke du orker at ligge stille på stranden sammen med resten af familien, kan du nemt få arrangeret en actionspækket dag på vandet.

Når solen får ned, er der desuden rigtigt god mulighed for at slappe af ved stranden foran et af de mange bål, eller gå op til en af de fantastiske restauranter og nyde en skøn omgang nygrillet fisk, kød og grøntsager. Der er desuden også masser af fester på de omkringliggende barer og beværtninger, så du kan danse i sandet til den lyse morgen.

Hvordan kommer du til Golden Bay?

Hvis du gerne vil tage offentlig transport til Golden Bay, er der busruter fra henholdsvis Valletta, Sliema/St. Julian’s og Bugibba/Qawra/St. Pauls Bay. Hvis du gerne vil til Ghajn Tuffieha, skal du stå af ved busstoppestedet ”Riviera”, og hvis du skal hele vejen til Golden Bay, skal du vente til det sidste stop, der hedder Ghajn Tuffieha Bus Terminus.

Du kan også sagtens selv køre i bil til Golden Bay, men her skal du være opmærksom på, at det kan være svært at finde en parkeringsplads i weekenderne og på helligdage. Der er to parkingsarealer, som ligger meget tæt på stranden. Men der er også en parkeringsplads, hvis du kører lidt mere nordpå, hvor det typisk vil være lettere at finde en parkeringsplads. Herfra er der 5 minutters gang til stranden.

Måske du også kan lide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt om Cypern