Her finder du det bedste natteliv i St. Julians

st. julians

Her finder du det bedste natteliv i St. Julians

Du kan rejse verden tyndt for at finde livlige byer og kvarterer med et heftigt og pulserende natteliv. Venner og veninder er taget på alverdens weekendture gennem tiden for at gå i byen og for at mærke Europas festpuls. Oftest har folk dog været tilbøjelige til at søge de sikre destinationer som for eksempel London, Paris, Berlin eller Barcelona, men der findes mange andre steder i Europa, som kan byde ind med fantastisk aften- og natteliv. Et af dem er St Julians på Malta, som vi her tager et nærmere kig på.

Start aftenen med en spændende tur på kasino
Malta er hjemsted for mange af verdens absolut største online casinoer. Den berømte MGA-licens er udstedt til nogle af markedets mest populære spillesider, heriblandt det måske største online casino i verden i form af Mr Green, som naturligvis også har dansk licens. Men udover at være hjemstedet for kæmpe online casinoer som Mr Green og andre, kan man også opleve den ægte vare på en af St. Julians landbaserede casinoer. Her bør man især tage et kig på det smukke Dragonara Casino med en smuk udsigt udover vandet. Her gemmer sig klassiske bordspil og spillemaskiner, som man kan hygge sig med, inden turen går ud i St. Julians natteliv.

Spis aftensmad i Tiffany’s Lounge
Hvis en casinotur ikke lige er det I er på udkig efter, kan I også springe direkte ud i de kulinariske oplevelser i St. Julian. Besøg eksempelvis det populære Tiffany, som byder på både mad og drikke indendørs såvel som udendørs. Du kan vælge at tage aftensmaden på et bord udenfor med udsigt til lystbådene i havnen, og du kan også sidde her og nyde en cocktail med vennerne eller veninderne og kigge på aftenlivet, der siver forbi.

Nyd et glas vin og en bid brød på White Wine and Food
White Wine and Food kan lægge bord til dig og dine venner, hvis I måske ikke ligefrem er sultne efter det store festmåltid, men i stedet bare gerne vil have lidt tapas-lignende småretter og et godt glas vin. Her byder denne vinbar sig til som et fantastisk sted, inden man eventuelt skal videre ud i byen. Er man til cocktails og drinks, så er man også i gode hænder på White Wine and Food. For bartenderne er her især kyndig i diverse gin drinks. Spørg endelig, hvad der kan laves af drinks, for bartenderne kan ofte mere end hvad der står på drinkskortet.

Mærk det eksklusive natteliv på Twenty Two
St Julians byder ind med et væld af barer og dansesteder, men ingen virker dog så high end og eksklusive som Twenty Two. Her kan du for alvor føle dig vigtig og nyde de vilde udsigter udover havnen fra et forudbestilt VIP-bord. Der kan nydes stille drinks i loungen eller brændes kalorier af på Twenty Twos dansegulv natten lang.

Slip hæmningerne løs på Footloose Fun Bar
Som navnet antyder, er der lagt op til underholdning og sjov på Footloose Fun Bar i Paceville-kvarteret i St Julians. Baren er på sin egen måde det diametralt modsatte af eksklusive Twenty Two, for man kommer her hinanden ved fremfor at sidde i små isolerede båse ved VIP-borde. Musikken sætter stemningen, og hvis man elsker gamle 80’er klassikere eller 90’er tunes, er Footloose Fun Bar helt sikkert noget for dig.

Nyd lækre drinks hos den ‘tørstige barber’ i Paceville
Når turen går til St Julians, skal man naturligvis en tur igennem Paceville-kvarteret. For der er godt gang i nattelivet i dette pulserende og ungdommelige kvarter i St. Julians. Skulle du have slået vejen forbi, så nyd eventuelt en af de mange fantastiske drinks eller cocktails på The Thirsty Barber på Ball Street. Siden 1920 er der blev udskænket drikkevarer til tørstige gæster, og der vil uden tvivl blive serveret gin, rom, vodka, øl, vin og meget andet i de kommende 100 år også. Baren er åben til klokken 01:00, så stedet fungerer fint som et sidste stop på vejen hjem, eller som en mellemstation inden diskoteket eller natklubben for de ekstra festglade natteravne.

Dans hele natten på So City Club
Det er sundt at danse, og hvis du er i stødet, så tag vennerne med på So City Club i hjertet af Paceville, hvor der kan danses til den lyse morgen. Natklubben ligger oven på Soho Lounge og byder alle danseglade gæster velkommen til en uforglemmelig weekend. Der er også andre fantastiske natklubber og diskoteker i nabolaget, så prøv dig frem, hvis natten stadig er ung.

Måske du også kan lide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt om Cypern