Paceville er én af Maltas nordlig områder, og den ligger imellem Spinola Bay og St. Georges Bay nord for hovedstaden Valletta. Og det er her, du tager til, hvis du godt kan lide at feste igennem. Paceville står nemlig for størstedelen af Maltas natteliv og rummer et væld af barer, restaurationer og natklubber, hvor du kan danse, synge og drikke natten lang.
Strandene i Paceville
Der er ingen naturlige strande i Paceville, men der er lavet en menneskeskabt strand, hvorfra du kan bade. Stedet har lave klipper, hvor du kan ligge og tage sol, men når du skal ud i vandet, bør du altid tage badesko på, idet der er søpindsvin.
Mellem St. Georges Bay og Paceville ligger der er en fin og hyggelig lille sandstrand på 100 meter, som er placeret dybt inde i bugten. Det er et utroligt smukt område. Kom meget gerne så tidligt som muligt – da det er områdets eneste sandstrand, er der nemlig meget travlt i sommermånederne, og hvis du skal sikre dig en plads, må du ikke komme for sent på formiddagen.
Natteliv i Paceville
Paceville er et superpopulært område blandt nordiske – og særligt danske – turister, som mødes på The Nordic Bar. Her spilles der nemlig det ene nordiske hit efter det andet. Hvis du er lidt oppe i alderen og ikke har lyst til at ende i en sværm af unge, fulde mennesker, skal du tage på BJ’s Night Club & Piano Bar, som har skøn livemusik og gode drinks og øl.
Hvis du virkelig vil imponeres og se noget, der er udover det sædvanlige, så skal du smutte en tur på det gigantiske diskotek Havana. Her er der nemlig vandfald, et ekstremt stort dansegulv, barer fordelt på to etager og plads til op til 3000 mennesker.
Hvad kan du ellers lave i Paceville?
Paceville er også stedet, hvor du finder Maltas største biograf. Så hvis du trænger til en pause fra solen og det vilde natteliv, er der rigeligt med muligheder for at få en afslappende biografoplevelse. Der er desuden en bowlinghal, ligesom der er et shoppingcenter med gode mærker.
Ligeledes kan Paceville bryste sig af at have et par skønne restauranter, men i forhold til den lækre mad kan det også betale sig at køre ind til selve St. Julian’s, herunder Spinola Bay. Endelig er der også Maltas ældste kasino i Paceville, som hedder Dragonara Palace Casino, som også indeholder en række lækre spisesteder.